Dødsstraf til homoseksuelle i Uganda

 

Nyt lovforslag i Uganda giver dødsstraf til homoseksuelle.

V & K foreslår at vi skærer i ulandstøtten til Uganda hvis forslaget bliver vedtaget. Det kan jeg kun tilslutte mig. Som der står på udenrigsministeriet’s hjemmeside:

Danmark yder også støtte til god regeringsførelse, demokrati, retsvæsnet og systemer til mindskning af korruption. Den samlede støtte beløber sig til ca. 265 mio. kr. om året.

hvilket må siges at være i direkte modstrid med lovforslaget…. Hvis vi stadig ønsker at hjælpe befolkninger, så giv i stedet pengene til Læger uden grænser eller Red Barnet

Links

Alle skal da arbejde….?

 

For tiden er der stor debat om de 800.000 personer der er på overførselsindkomst – og om det kan betale sig at arbejde?

Hvem er på overførselsindkomst og hvor meget får de? Det kan du se i skemaet nedenfor. Til sammenligning ligger mindstelønnen for en ufaglært salgassistent på ca 17.000 kr. pr måned. Industriens overenskomst fra 2010 angiver en mindste timeløn på ca. kr. 106,- svarende til ca. 15.000 kr. pr. måned.

Folkepensionister (inkl tillæg og ATP) 13.637
Udeboende studerende 5.662
Hjemmeboende studerende 2.815
Enlig førtidspensionist 17.075
Gift eller samlevende førtidspensionist 14.514
Kontanthjælpsmodtager 13.732
Dagpengemodtager (maks. sats) 14.906

Så for nogle personer kan det ikke betale sig at arbejde. Den lille ekstra gevinst bruges hurtigt på transport m.v. Måske er der derfor at 8.500 ikke gider at arbejde? Hvad er løsningen så? Hvis vi blot sænker kontanthjælpen, så går det ud over dem som gerne vil arbejde, men ikke kan få et job (manglende uddannelse, sygdom, fedme, psykiske problemer, stress m.v.). Disse mennesker skal i stedet hjælpes – og de fleste af dem kan hjælpes hvis der blot afsættes ressourcer nok.

Løsningen er derimod simpel og kan defineres således – og uddybes efterfølgende:

  • Alle skal arbejde
  • Alle garanteres en bolig og et rimeligt rådighedsbeløb

Alle skal arbejde. Der er en vis mængde arbejde der skal laves: veje skal vedligeholdes, markerne skal dyrkes, børnene skal passes og uddannes, computere og tv skal fremstilles osv. Disse opgaver skal så fordeles mellem os – og hvor alle bidrage efter evne og behov – og uanset alder! Et par eksempler

  • Førskolebørn: Skal ikke arbejde (de har endnu ikke evnerne)
  • Skolebørn/studerende: Uddannelse sidestilles med arbejde. Så de skal blot modtage f.eks. 30 timers undervisning om ugen.
  • Dem der i dag har et fuldtidsjob, fortsætter blot med dette
  • Deltidsjob: Alle skal i princippet arbejde på fuldtid. Det er ok at have et deltidsjob – men så skal men have frivilligt arbejde ved siden af (f.eks. som træner i håndboldklubben, besøgsven eller andet samfundstjeneligt arbejde)
  • Pensionsalderen afskaffes. Man går først på pension når man ikke kan arbejde længere. Nogle er udslidte når de er 50 – andre kan fortsætte til de er 80. Senere i livet skal der dog være mulighed for nedsat tid – og andre typer af jobs, f.eks. vil et skift fra ‘arbejder’ til ‘rådgiver’ være optimalt så vi ikke mister en hel generations erfaringen på gulvet.
  • Førtidspensionister: De fleste kan sagtens varetage et job. Ikke et fuldtidsjob ved samlebåndet – men måske som besøgvens, hjælpe med havearbejde, passe børn en dag eller to om ugen etc. Mange kan også hjælpes tilbage til et normalt liv. F.eks. er der 1.000 danskere om året der bliver tildelt førtidspension p.gr.a. fedme. Disse personer skal hjælpes tilbage. Generelt skal der sættes ind inden vægten går amok – dette vil spare samfundet for milliarder
  • Kontanthjælpsmodtagere skal også arbejde. Der er et job til alle – vi skal blot finde det rigtige job og hjælpe dem tilstrækkeligt (afkohol afvænning, psykologhjælp, uddannelse m.v.). Det vil være dyrere nu – men på sigt vil det tjene sig ind igen når de begynder at bidrage aktivt til samfundet.
  • Invalide/handikappede: Blinde kan godt arbjede med telefonsupport, døve kan godt arbejde med it etc. Selvfølgelig er der nogle med handicap der gør de ikke kan arbejde – de skal blot have mindste lønnen.
  • Der vil altid være nogle få tilbage der burde kunne arbejde, men ikke vil arbejde eller  hjælpes. Hvis vi afskærer dem fra økonomisk hjælp – så tvinger vi dem blot ud i kriminalitet. Hvis vi giver dem lov til ikke at arbejde, så vil det virke demoraliserende på resten af systemet. Så der er kun en institution tilbage (fængsel, fattiggård, hospital el. lign) hvor de må være indtil de er klar til at deltage i samfundet (mens de er i institutionen skal vi stadig forsøge at hjælpe dem tilbage)

 

Bolig og mindsteløn: Alle har krav på en bolig der opfylder nogle mindste krav (f.eks. min. 2 værelser til 2 personer). Priser på boliger varigerer meget alt efter beliggenheden – så i stedet for at give boligtilskud m.v. – så gives blot en bolig. For at undgå ghetto’er kan der stilles krav om at boligerne skal være jævnt fordelt i kommunen. Dertil gives en mindste løn (alle skal jo arbejde – så derfor er det en løn). Lønnen skal dække mad, tøj, faste udgifter (vand, varme, el etc) og give mulighed for et min. af velfærd/socialt liv, dvs. der skal være råd til telefon, internet, togkort m.v.

Dermed kan borgeren selv vælge om han vil administreres af det offenlige (tage det job som han bliver anvist og bo i den bolig der stilles til rådighed – og få mindstelønnen for det) – eller om han selv vil finde et job (evt. efter uddannelse) og dermed bliver herre over sit eget liv, og få mulighed for en større indtægt.

Konklusion: Så slut med SU, førtidspensionister, efterløn, folkepension, børnepenge, dagpenge og div. tilskud og fradrag for hvad som helst. Dette vil i sig selv give enorme besparelse i det offentligt. Når de 800.000 på overførselsindkomst tvinges i arbejde vil de ‘stjæle’ jobs fra dem der allerede er i arbejde – men da der samtidigt bliver skabt en række nye jobs til træning, oplæring, kontrol m.v. er dette ikke noget problem

Links

Vi er de 99%

 

Læs bogen ‘Brandwashed‘ – og opdag hvor langt firmaer går for at få dig til at købe deres produkter. At give dig behov du ikke har og få dig til at købe mere end du har brug for.

Læs også bogen ‘Made to break‘ eller se dokumentaren ‘The Light Bulp Conspiracy‘ og lær hvordan firmaerne laver produkter med dårlig holdbarhed, så vi er nødt til at købe nyt hurtigere. Tilsvarende skriver Martin Lindstrom i bogen Brandwashed: “mange læbepomade producenter tilsætter fenol som rent faktisk udtørre læberne!” (dette giver et større forbrug af læbepomade og dermed større omsætning for firmaet)

Store virksomheder skyr ingen midler for at sælge mere og øge profitten: brug af børnearbejde, kræft og allergifremkaldende kemi i mad og tøj, undertrykkelse og slave lignende forhold, kødet der pumpes med vand, vanilieis uden vanilie osv. osv. Tilsvarende er det primært forbrugerne der skal spare C02 og skåne miljøet, mens de store syndere går fri - endda uden at betale skat af overskuddet. Utallige historier der kun vidner om én ting: profit til aktionærer og direktører.

Og det virker! Selv under finanskrisen var der kæmpe lønstigninger til direktørerne - de fik f.eks. 18% lønstigning fra 2010 til 2011 (mens der var reallønsnedgang til de ansatte). Tilsvarende steg direktørlønnen med 21,8 procent fra 2007 til 2010 i 25 store danske virksomheder (politikken, 22.02.2012) – med forventning om yderligere 17% alene i år.

Skal vi finde os i det? At den ene % af folket sidder på magten og pengene – mens resten af betaler gildet? Nej, selvfølgelig ikke. Desværre er det svært at ændre. Den ene procent der lukrere på den nuværende model, har penge nok til massiv markedsføring, lobbyister og de bedste advokater. Det var disse midler, og med hjælp af Bush, at de fik held til at deregulere finansmarkedet i USA – og dermed skabte finanskrisen (og tjente formuer til sig selv).

Man får nemt den mistanke af demokratiet er sat ud af spil? Af dem med pengene har magten og kan styre politikerne?

Konklusion: Kapitalisme er fint – det har givet os vækst og teknologisk fremskidt. Men hvis vi vil undgå uddnyttelser, miljøforurening, ressourcespild, finanskriser mv. så kræves der stram regulering og kontrol. Ikke i form af en masse specifikke regler – det vil blot gøre ondt værre (flere regler = mindre ansvar – og der vil altid være huller der kan udnyttes). I stedet skal lave simple regler der ikke kan misforståes – kombineret med positiv lister, eksempelvis:

  • Nul forurening – dog er følgende tilladt, …..
  • Nul kemi – dog må følgende kemikaler benyttes, ….
  • Betalt 40% i skat af hele overskuddet/indtægten (inden der sendes penge i skattely i udlandet)
  • Import forbud hvis regler brydes i udlandet (hvis der f.eks. er brugt børnearbejde til et produkt, så må det ikke importeres)

Links:

Kemi i dagligdagen

 

Der er kemikalier i alt – og ofte viser det sig efter lang tids brug, at kemikalierne har en skadelig effekt på mennesker. Det kan være alt lige fra kræft og allergi til problemer med forplantning og defekter på gener.

Senest har det vist sig at hvis gravide får det hormonforstyrrende stof PFOA som findes i bl.a. bagepapir og pizzabakker, så har deres døtre større risiko for at blive overvægtige som 20 årige. Samme stof er også mistænkt for at give brystkræft.

I de sidste 100 år er der sket en eksplosiv udvikling i antallet af kemikalier i vores hverdag. I samme periode er der sket en lige så eksplosiv udvikling i antal kræft tilfælde, personer med allergi og udslet og stigende problemer med reproduktion. Der er helt sikkert en sammenhæng!

Antal tilfælde af kræft i Danmark fra 1978 til 2010

I dag er der ingen kontrol med hvilke kemikalier der benyttes i f.eks. tøj og møbler og kun lidt kontrol med fødevarer – men det er kun i form af en blacklist og evt. grænseværdier. Den eneste rigtige løsning, ville være en whitelist. Dvs. at kun godkendte kemikalier må benyttes – og kun i den mængde og til det formål de er godkendt til.

Links

Global opvarming

 

Fakta:

  • Klodens gennemsnit temperatur er kraftigt stigende.
  • Forskere har udfra iskerner, aflejringer, koralrev, årringe i træer m.v. estimeret klodens temperatur igennem de sidste 1000 år og en har aldrig været varmere end den er nu.
  • CO2 har en isolerende effekt
  • Der har i nyere tid aldrig været så meget CO2 i atmosphæren som der er nu – hvilket stemmer fint overens med mængden af regnskov og fossile brændstoffer der er brændt af og dermed omdannet fra fast kulstof til CO2
  • Konklusionen er klar: Vi har en menneskabt global opvarmning
  • Og uanset om vi måler med alm. termometer, uv stråling fra sattelitter, mængden af is på polerne, antal klimarekorder, havstand etc. så kommer vi til samme resultat – og der findes ikke andre plausible forklaringer end CO2, som til gengæld passer perfekt.

Ovenstående er fakta som alle er forskere og videnskabsmænd er enige om – på nær nogle få (som til gengæld råber højt). Men – der var også modstand da vi opdagede at jorden var rund, ligesom der er stadig nogle der er overbevist om at vi ikke har været på månen…

Det eneste vi kan være i tvivl om er fremtiden: hvor varmt bliver det, hvad bliver konsekvenserne og kan vi gøre noget ved det?

Links:

87 millioner til Afrika

 

Hele Danmark samlede i går ind til Børn på flugt i Afrika: 87 millioner blev det til. Det er flot – og formålet er bestemt værd at støtte. Men – hvis vi virkelig havde viljen, så kunne alt fattigdom nemt udryddes. Nedenfor et vist et par tal til sammenligning:

 

87 mill Danmarks Indsamlingen
137 mill Årsløn: Tom Cruise
2.200 mill Fratrædelsespakke i 2006 til bestyrelsesformand i Exxon: Lee Raymond
2.600 mill Bankpakker i Danmark (link)
3.700 mill Danske Bank’s overskud efter skat i 2010 – midt i en finanskrise
5.500 mill Facebook’s overskud 2011
22.000 mill Overskud Novo Nordisk 2011
3.000.000 mill EU’s Hjælpepakker til Grækenland

Links

 

Bog: Vildveje i velfærdsstaten, af Verner C. Petersen

 

Genial bog. Her er par pointer fra bogen:

  • I dag stiller vi krav til fællesskabet for at få opfyldt vore egne ønsker, krav og behov, hvorimod fællesskabet ikke kan kræve noget af os
  • Mængden af regler gør os ansvarsløse: “Som i et mareridtagtigt Kafkask system er det blevet vigtigere at have regler end at tænke sig om”
  • Formål og mål er helt forskellige ting. F.eks. kan det være svært at måle om hjemmehjælpen lever op til formålet.
  • Vi har generelt for mange mål. I stedet for at yde den bedste indsat i forhold til formålet – så går vi direkte efter de få målbare mål.

Bogen er absolut værd at læse – men start evt. med denne anmeldelse på forsker.net af Lennart Kiil. Et kort citat følger:

Den logiske konsekvens af Verner C. Petersens usædvanligt klare analyse, er helt at opgive positive rettigheder, da de skaber en usund kræver- og offermentalitet blandt borgere og yderligere underminerer den enkelte borgers integritet.

Link: Det er en helt vanvittig udvikling

Irak og Afganistan

 

Denne video sætter tingene lidt i perspektiv

Men – video glemmer at både Irak og Afganistan i forvejen var ‘besat’ af et totalitært regime, og blev befriet af bl.a. Amerikanske styrker.

Men pointen er god nok. Uanset formålet så skal vi ikke indvadere fremmede nationer. I stedet skal vi gøre som i Libyen – dvs. give oprørsstyrkerne mest muligt støtte. Og her skal vi være konsekvente, og støtte alle oprørsstyrker der kæmper for frihed/demokrati – så oprørerne og diktatorerne ved hvad de har at regne med. Vi burde dermed også støtte oprøret i Syrien

Forbrug og vækst

 

Producenterne laver med vilje ting med kort levetid for at holde forbruget oppe.
Så når noget går i stykker lige efter garantien er udløbet – så er det ikke et tilfælde…

Et par eksempler fra filmen:

  • Printeren er gået i stykker og brugeren får i buttiken at vide at den kan ikke repareres. Men: med et lille stykke software lykkes det at nulstille sidetælleren, og så virker printeren på magisk vis igen.
  • Den første glødepære kunne lyse i 1500 timer og kort efter kom pærer der kunne lyse i 2500 timer. Efterfølgende blev der dannet et kartel på tværs af landegrænser og levetiden blev begrænset til 1000 timer.
  • I Apple’s første IPod’s var der monteret et batteri med begrænset levetid – og som ikke kunne udskiftes. Kendt som Ipods dirty secret

 

Jorden kan frembringe nok til at opfylde alle menneskers behov, men ikke alle menneskers grådighed – Gandhi